UDVIKLINGSPLAN_SYD - Flipbook - Page 98
TILTAG 4.1
ERHVERVSMÆSSIGE STYRKEPOSITIONER
Erhvervsturisme skal bygge på områdets erhvervsmæssige styrkepositioner og unikke kompetencer som et alternativ til storbyernes konferencecentre. Det handler om at udvikle møde- og erhvervsturismetilbud, der
er tæt forbundet med områdets særlige viden, kultur og erhvervsprofil.
Eksempler er Fredericia og Aabenraa med Power-to-X og den grønne omstilling, hvor møder og konferencer kan tematiseres omkring energi og
bæredygtighed, samt Billund kommune, der med Børnenes Hovedstad
har et internationalt vidensmiljø inden for leg og læring, FÆNGSLET i Horsens, hvis autentiske omgivelser kan sætte rammen for særlige møder,
og Sønderborg-området, hvor Project Zero samler viden og praktik med
fokus på et CO2-neutralt energisystem. Endelig har Haderslev en styrkeposition indenfor forsvar, som medfører mange internationale gæster. Alle
steder kan tilbyde mødeoplevelser med indhold og værdi, som ikke kan
findes i de traditionelle erhvervsturismedestinationer.
Stedsbaseret erhvervsturisme kan skabe stærke synergier mellem erhvervsliv, uddannelse, forskning og turisme, og samtidig bidrage til branding af området som en innovativ og bæredygtig erhvervsturismedestination.
Endelig er det vigtigt, at værditilbud kan differentieres, så mødeplanlæggerne oplever, at de kan skabe lige præcis den storytelling og de oplevelser, som de finder unikke for destinationen, og sammensætte attraktive
møde- og konferencepakker.
98 | Udviklingsplan Jyllands Østkyst Syd
Handlinger:
▶
▶
▶
▶
Kortlæg områdets erhvervsmæssige og vidensbaserede styrkepositioner, som fundament for udvikling af erhvervsturisme.
Udnyt de potentialer, der er inden for eksisterende lokale styrkepositioner og opdyrk de uudnyttede potentialer.
Udvikl koncepter for mødeoplevelser med udgangspunkt i lokale
fortællinger, virksomheder og vidensmiljøer.
Udnyt eksisterende kultur- og oplevelsesinfrastruktur til erhvervsarrangementer uden for højsæson.
Hvem: Destinationsselskaberne har en opgave i at kortlægge styrkepositioner og udvikle koncepter. Kommunerne understøtter dette, fx
via erhvervskontorer, erhvervsklynger og uddannelsesinstitutioner.