UDVIKLINGSPLAN_SYD - Flipbook - Page 96
INDSATSOMRÅDE 4
ERHVERVSTURISME
Erhvervsturismen er en væsentlig del af den samlede turisme i geografien. Erhvervsturisme og ferieturisme supplerer hinanden, og sammen
danner de to typer et stærkt fundament for helårlig og bæredygtig udnyttelse af områdets kapacitet. Hvor feriegæsterne typisk besøger området
i sommermånederne og i weekender, benytter erhvervsturismen overnatningskapaciteten på hverdage og uden for ferieperioderne. Dermed
øges belægningsgraden, og erhvervsturismen bliver et centralt redskab
i arbejdet med at skabe en bredere sæson og mere stabil beskæftigelse i
turismeerhvervet.
Erhvervs- og mødeturismen i geografien har en særlig styrke i de lokale
erhvervsmæssige positioner, de mange videns- og uddannelsesmiljøer,
der udgør kommunernes specialiserede kompetencer. Her findes stærke virksomheder og faglige miljøer, der kan danne rammen om mødeoplevelser med tydelig forankring i stedets DNA. Det giver mulighed for at
skabe nærværende, autentiske og meningsfulde møder, hvor deltagerne
kommer tættere på de lokale brancher, produkter og fortællinger.
Det er en grundlæggende forventning, at der er taget hensyn til bæredygtighed i forbindelse med erhvervsturismen, både i forhold til transport,
energi og sociale forhold. Transportmuligheder og tilgængelighed spiller
en afgørende rolle for erhvervsturister, og udviklingen skal ske i tæt samarbejde mellem erhvervsliv og destinationsselskaber for at sikre helhedsorienterede værditilbud.
TILTAG
4.1 ERHVERVSMÆSSIGE STYRKEPOSITIONER
4.2 SAMARBEJDE OG FÆLLES FORTÆLLING
4.3 STÆRK BÆREDYGTIGHEDSPROFIL
TRE VIGTIGE KENDETEGN FOR EN ATTRAKTIV MØDEDESTINATION
Udarbejdet i forbindelse med markedsafsøgning med fokus på erhvervsturisme
96 | Udviklingsplan Jyllands Østkyst Syd