UDVIKLINGSPLAN_SYD - Flipbook - Page 92
TILTAG 3.2
LEVENDE BYMIDTER
Bymidterne langs Jyllands Østkyst er centrale omdrejningspunkter for
både hverdagsliv og oplevelser. Uanset om det er i en større købstad, en
mellemstor handelsby eller en mindre kystby, spiller bymidten en afgørende rolle som samlingssted for både borgere og besøgende. Det er her, man
handler, mødes, oplever kultur og mærker byens puls. Mange kommuner
har allerede sat fokus på at styrke bymidterne, og med en fortsat strategisk
indsats kan deres rolle som lokale knudepunkter udbygges yderligere.
Levende bymidter kræver funktionelle og velfungerende byrum og gader,
hvor mennesker har lyst til at opholde sig. Det forudsætter sammenhæng
mellem opholdsmuligheder, byrumskvalitet og variation i funktioner. Et
aktivt byliv opstår, når detailhandel, spisesteder, kulturtilbud og offentlige funktioner supplerer hinanden og skaber liv i hverdagen. Investeringer i byrumsforbedringer og kulturaktiviteter er medvirkende til at trække
mennesker til og styrke bymidten som levende omdrejningspunkt. Det
gælder i både store og små byer, hvor et velfungerende bycentrum kan
være med til at fastholde beboere og skabe lokal stolthed.
Kulturen spiller en særlig rolle i at skabe levende bymidter med karakter
og byliv året rundt. Det gælder både i form af formaliserede kulturtilbud,
92 | Udviklingsplan Jyllands Østkyst Syd
men også i mere uformelle eller midlertidige greb som torvemarkeder,
udendørs kunst og lokale fortællinger i byrummet. I mindre byer kan selv
enkle greb skabe stor værdi og identitet, hvis de forankres i det lokale og
synliggør stedets historie og fællesskab.
Planlægning for og investeringer i kultur og bykvalitet er således medvirkende til at tiltrække og fastholde gæster og derved skabe grundlag for levende bymidter året rundt. Samtidig styrker det detailhandlens vilkår ved
at øge byens attraktionskraft og skabe et miljø, hvor handel, oplevelser og
byliv understøtter hinanden.
Ved at videreudvikle bymidterne som både funktionelle og oplevelsesrige steder kan man styrke deres rolle som motorer for lokal udvikling og
vækst. Det handler om at give plads til både det nære hverdagsliv og det
besøgsorienterede byliv. Når bymidterne prioriteres strategisk, i både de
store og små byer, bliver de vigtige løftestænger for bosætning, handel,
kultur og turisme og centrale brikker i udviklingen af en levende og sammenhængende geografi.