UDVIKLINGSPLAN_SYD - Flipbook - Page 74
KRAFTCENTER
ALS
Als og Sønderborg-området udgør et naturskønt og kulturrigt turismeområde, hvilket det store antal feriehuse også vidner om. Als byder på en kystlinje med både børnevenlige strande, rolige bugter og livlige havnemiljøer.
Sønderborg, smukt beliggende ved Alssund, er områdets naturlige centrum med en blanding af moderne byliv, historiske seværdigheder og en
attraktiv, velintegreret havnefront.
Den varierede natur med søer, skove og bondelandskabet er en grundsten
i Naturpark Nordals, hvor rekreative ruter og formidling inviterer til naturog kulturoplevelser. Augustenborg fremstår som en historisk hertugby og
en væsentlig del af kulturarven med et unikt bymiljø og havneområde,
som også er nævnt i UNESCO-sammenhæng. Nordborg har en sø og mindre bymiljøer, mens hyggelige gårdbutikker og lokale fødevareoplevelser
præger hele øen. Det nyligt etablerede Center Parcs Nordborg Resort og
Universe Science Park er de største turismeaktører på Als og tilbyder henholdsvis overnatning og oplevelser.
Sønderborg kombinerer nutid og fortid; ved indsejlingen ligger Sønderborg Slot med formidling om Grænselandets hertuger, krigene og Genforeningen. Langs havnepromenaden findes caféer, restauranter, et levende
kulturliv og moderne arkitektur som Alsik-tårnet med Michelin-restaurant
og hotel.
Farvandene omkring Als er ideelle til sejlsport og lystfiskeri, og området
tilbyder gode muligheder for at opleve naturen fra vandsiden. Smukke
strande og milde kyster gør det attraktivt for badegæster og familier, og
Riderute Als giver ryttere en sjælden mulighed for en sammenhængende
riderute på tværs af øen.
NATURPARK NORDALS
Foto © Sarah Green
74 | Udviklingsplan Jyllands Østkyst Syd