UDVIKLINGSPLAN_SYD - Flipbook - Page 73
KRAFTCENTER
AABENRAA OG HADERSLEV FJORD
Aabenraa og Haderslev Fjord udgør et samlet kraftcenter, hvor kystlandskab, kulturarv og historiske købstæder tilsammen skaber gode forudsætninger for helårsturisme. Haderslev og Aabenraa fungerer som centrale ankomststeder og oplevelsesmål, hvor de velbevarede bymidter,
havnemiljøer og kulturinstitutioner bidrager til områdets identitet.
Haderslev rummer desuden en domkirke og er udpeget som nationalt
kulturmiljø af Slots- og Kulturstyrelsen. Årøsund og Aarø udgør et særkende i området med potentiale som et samlet knudepunkt for færgeforbindelse, oplevelsesturisme og lokale fødevarer. Aarø er kendetegnet ved sin
ø-identitet med fokus på natur, ro og autenticitet og tiltrækker allerede
mange besøgende.
Campingpladserne i området bidrager væsentligt til overnatningskapaciteten og tilbyder nærhed til kyst, fjord og natur; Gammelbro Camping illustrerer tydeligt denne betydning. Området Løjt Land med sine campingpladser, Tiny Houses og feriehuse udvider områdets udbud af naturnære
og fleksible overnatningsformer
HADERSLEV
Foto © Flying Ocyober, VisitHaderslev
Udviklingsplan Jyllands Østkyst Syd | 73