UDVIKLINGSPLAN_SYD - Flipbook - Page 72
KRAFTCENTER
LILLEBÆLT
Lillebælt har gennem tiden været knudepunkt for konger, krige og magt. I
dag er Lillebæltsbroerne Jyllands port til Østdanmark - en central forbindelse på landkortet. Her ligger Fredericia og Kolding som to historisk stærke
hovedbyer, som på hver deres måde bærer fortællingen om kongemagt,
forsvar, kulturarv og kystlandskab. Samtidig udfolder der sig her moderne
byliv, kulturliv og handelsliv i tæt samspil med historien.
Fredericia har siden vikingetiden været et magtcentrum og blev senere anlagt som renæssancefæstning på kongeligt bud. Byens store og velbevarede voldanlæg er både historisk monument og ramme for byliv, events og
kulturformidling. Udviklingen af bymidten sker med respekt for kulturarven,
og kombinationen af historiske strukturer, levende kulturliv, aktivt handelsmiljø og kystnære oplevelser gør Fredericia til et attraktivt mål for kulturturister og familier. Kolding er en historisk middelalderby med Koldinghus
som centralt kulturfyrtårn, hvor udstillinger formidler kongehusets historie.
Byen forener sin kongelige og middelalderlige arv med en moderne identitet som Danmarks designby, hvor designtraditioner præger uddannelser,
erhvervsliv, byudvikling og kulturtilbud. Kolding tilbyder et levende by- og
handelsliv og et bredt kulturudbud året rundt.
LILLEBÆLT
Foto © Mads Østergaard, Visit Fredericia
72 | Udviklingsplan Jyllands Østkyst Syd
Området bindes sammen af Naturpark Lillebælt, en af Danmarks største
naturparker med varierede kystlandskaber og unikke marine forhold. Her
er natur- og friluftsoplevelser som marsvinsafari, dykning, sejlads, vandreruter, kajak, snorkling, kulturhistoriske spor og den særlige Bridgewalking-oplevelse. Syd for naturparken ligger UNESCO-byen Christiansfeld, et
velbevaret kulturmiljø skabt af Brødremenigheden, hvor byplan, håndværk
og arkitektur gør byen til en af Danmarks vigtigste kulturarvsattraktioner.
Tilsammen udgør området et stærkt, bæredygtigt og fremadskuende turismekraftcenter, hvor kulturarv, kongehistorie, design, natur og moderne
byliv smelter sammen i et autentisk og oplevelsesrigt område.