UDVIKLINGSPLAN_SYD - Flipbook - Page 70
KRAFTCENTER
BILLUND
Billund er et af Danmarks stærkeste kraftcentre for familie- og oplevelsesturisme og fungerer som både international og national indgangsport til
oplevelser i den øst- og sydjyske geografi. Kraftcentret er forankret i Billund by, hvor nogle af landets mest besøgte attraktioner er samlet i et tæt
og lettilgængeligt miljø.
I Billund by ligger LEGOLAND®, LEGO® House og Lalandia, som tilsammen udgør et unikt oplevelsesmiljø med global gennemslagskraft. Sammen med WOW Park og Givskud Zoo i nærområdet skaber attraktionerne
en særlig koncentration af familieorienterede oplevelser, der tiltrækker
gæster fra både Danmark og udlandet. Byens profil som Børnenes Hovedstad giver et klart fokus på leg, læring og oplevelsesøkonomi og er et
centralt omdrejningspunkt for Billunds identitet som feriedestination.
Billund by rummer samtidig et stort udbud af hoteller og feriecentre, der
understøtter både korte ophold, længere ferier samt møde- og erhvervsturisme. Overnatningsudbuddet suppleres af ferieformer i øvrige dele af
Billund Kommune, som samlet set har en af de største overnatningskapaciteter uden for landets største byer. Billund Lufthavn er en væsentlig del
af kraftcentrets funktion og giver området en stærk international tilgængelighed. Sammen med gode regionale forbindelser understøtter lufthavnen Billunds rolle som knudepunkt for turisme i indlandet og bidrager til
kraftcentrets store geografiske rækkevidde.
LEGOLAND®
Foto © LEGOLAND®
70 | Udviklingsplan Jyllands Østkyst Syd
Uden for Billund by rummer Billund Kommune landskaber, natur- og friluftsområder samt mindre bysamfund med potentiale for udvikling af indlandsturisme og supplerende oplevelser. Samspillet mellem det stærke
oplevelsesmiljø i Billund by og de omgivende områder skaber mulighed
for at forankre turismen bredere og styrke sammenhængen mellem by,
oplevelser og opland.