UDVIKLINGSPLAN_SYD - Flipbook - Page 44
UDVIKLINGSPRINCIP
STYRK LOKALE SÆRKENDER
Lokale særkender er en del af den
mosaik, der kendetegner Jyllands
Østkyst: markante landskabelige
træk som fjorde, åer, skove og
kyststrækninger og rummelige
bystrukturer omkring købstæder,
kystbyer og oplandsbyer. Jyllands
Østkyst er tillige kendetegnet ved
korte afstande mellem byer, attraktioner, natur og kultur, hvilket støttes af den stærke infrastruktur i
form af vejnet, jernbaner, havne,
lufthavne og stisystemer.
Den markante kulturarv, især i
form af vikingernes spor, købstædernes historiske bymiljøer, industrielle bygværker og herregårdslandskaber, udgør en central styrke
i geografiens udvikling. Der er et
potentiale for at opdyrke, udvikle
og sikre levende lokalsamfund og
kulturmiljøer, som vil være en del
af de autentiske turismeprodukter
med lokal særegenhed og stolthed.
CASE GENDARMSTIEN
Gendarmstien i Sønderjylland har sit navn af en grund. Det var på denne sti, at
bevæbnede gendarmer patruljerede. Det giver et særkende, at Gendarmstien
kun kan være på dette bestemte sted, fordi det ikke er et opfundet brand, men
et stedspecifikt brand. At fremhæve lokale særkender på denne måde er stærkt
og autentisk. Det skaber lokal stolthed og tiltrækningskraft i forhold til turister.
I dag kommer gæster til Sønderjylland for at gå Gendarmstien, og for folk med
interesse for vandring, er det et stærkt brand.
Foto © Gendarmstien
CASE SILKEBORG - DANMARKS OUTDOOR HOVEDSTAD
Der har altid være pænt omkring Silkeborg. Smukke søer, vidtstrakte skove og en
hyggelig bymidte har gjort Silkeborg til et attraktivt sted at besøge. Men med et
brand som Danmarks Outdoor Hovedstad har Silkeborg skabt en knivskarp fortælling, der rammer de mange mennesker, der også ønsker at være aktive i naturen. Silkeborg har udråbt sig selv som Danmarks Outdoor Hovedstad, og denne
position giver tydelighed både internt i kommunen og udadtil over for gæster og
Foto © Østre Søbad (2020), Aarstiderne
Arkitekter. Photographer: Mads Gregersen
virksomheder, der interesserer sig for outdoor-aktiviteter.
CASE SKAGEN OG GRENEN
Få steder i Nordeuropa kan vi finde fyrtårne, hvor de lokale særkender står tydeligere end på Grenen. Stedet er unikt. To have mødes, og det er spektakulært at
opleve. De to have er årsagen til det særlige lys, der i mere end hundrede år har
tiltrukket gæster og kunstnere. Naturen er spektakulær og giver mulighed for
enestående aktive naturoplevelser og nydelsesfulde kulturoplevelser på Skagens
Museer. Skagen udnytter de lokale særkender og er et stærkt brand på toppen
af Jyllands Østkyst.
Foto © Mette Johnsen
44 | Udviklingsplan Jyllands Østkyst Syd