UDVIKLINGSPLAN_SYD - Flipbook - Page 40
STRATEGISK RAMME
JYLLANDS ØSTKYST 2030
Jyllands Østkyst skal positioneres som en fremtrædende og stolt bæredygtig turismedestination. Jyllands Østkyst skal være en attraktiv
destination for nationale og internationale gæster og dermed give
et positivt bidrag til samfundsudviklingen ved at skabe økonomisk
vækst i turismesektoren samtidig med, at der skabes yderligere arbejdspladser og balanceret brug af naturen.
Bæredygtig udvikling af turisme sigter mod, at Jyllands Østkyst skal blive
en fremtrædende turismedestination, der er et attraktivt rejsemål for nationale og internationale gæster uanset rejsemotiv. Dermed vil turismen
give et positivt bidrag til samfundsudviklingen gennem økonomisk vækst
i turismeerhverv, transport, detailhandel, kultur og oplevelsestilbud og i
servicevirksomheder. Bæredygtig udvikling af turisme på Jyllands Østkyst
omfatter hensyn i brugen af naturen, udvikling af områder, udnyttelse af
eksisterende bygninger og arealer samt ansvarlig anvendelse af naturområder som del af det samlede turismeudbud. Endelig omfatter bæredygtig turismeudvikling forståelse for og hensyn til levende lokalsamfund,
hvor blandt andet (rekreativ) infrastruktur, indkøbsmuligheder og lokale
jobs bidrager til at understøtte bosætning i området.
Der er et stærkt vækstpotentiale i at koncentrere planlægning og efterfølgende investeringer i at udnytte de styrker, der allerede findes og
iværksætte indsatser, der målrettet kan imødekomme de barrierer, der
ville kunne hindre vækst og udvikling. Derfor skal Udviklingsplan Jyllands
40 | Udviklingsplan Jyllands Østkyst Syd
Østkyst tage afsæt i de seks identificerede styrkepositioner og tage højde
for de fem kerneudfordringer, som den forudgående analyse fremhæver.
Både styrkepositioner og kerneudfordringer har forskellig vægt og betydning fra sted til sted, ligesom de initiativer, der skal iværksættes, vil variere
fra destination til destination og fra kommune til kommune.
Den bæredygtige udvikling skal ske i et tæt samarbejde mellem destinationer, kommuner, offentlige og private aktører samt gæster og lokale
borgere. Sammen skal offentlige og private aktører drive udviklingen mod
fælles mål, hvor hensynet til bæredygtighed går hånd i hånd med fremme
af samfundsudvikling på tværs af by, land og kyst.
Dette integrerede samarbejde skal sikre, at turismeudviklingen aktivt bidrager til en styrket samfundsmæssig sammenhængskraft på tværs af geografien. Turismeudviklingen af Jyllands Østkyst skal således skabe langsigtede muligheder for både Jyllands Østkyst, borgere og turister.
Turismeudviklingen og en økonomiske vækst på Jyllands Østkyst handler
derfor ikke alene om at skabe udvikling i turismeerhvervet i form af at tiltrække flere turister, men om udvikling af en hel geografi, der er attraktiv
at bosætte sig i og at besøge. Investeringerne skal videreføre den positive
spiral og sikre en bæredygtige samfundsudvikling af Jyllands Østkyst frem
mod 2030.