UDVIKLINGSPLAN_SYD - Flipbook - Page 29
STYRKEPOSITION
KULTUR OG ATTRAKTIONER
Den kulturelle identitet for Jyllands Østkyst bygger på et bredt udbud af
kulturattraktioner, kulturarv og kulturevents. Styrken 昀椀ndes i:
▶ Enestående kulturarv: Kulturarven vidner om vikingernes spor, dyrkningslandskabets udvikling, kampene for fædrelandet og industrialiseringens aftryk. Den stærke kulturhistorie er forankret i landskabet og
kommer til udtryk bl.a. gennem vikingeborgene Aggersborg og Fyrkat,
som er to af 昀椀re UNESCO Verdensarvssteder i geografien, Hærvejen,
som handelsruten på den jyske højderyg, og Dybbøl Banke, der er nationale symboler for Danmarks grænsedragning. Kulturarvsudbud giver
mulighed for at fremme stedbundne kvaliteter og styrke områders attraktionskraft, men kræver koordinerede investeringer og fornyelse af
formidlingen for at fastholde attraktionsværdi.
▶ Høj koncentration af kulturattraktioner: Jyllands Østkyst byder på et
rigt udvalg af kulturattraktioner for hele familien, såsom museer, gallerier og forlystelsesparker samt et levende kulturliv med markeder, events
og festivaler. Af de 300 største danske attraktioner ligger 90 i geogra昀椀en. Forbruget i kategorien ’Kultur og forlystelser’ er på landsplan 7 mia.
kr. og på Jyllands Østkyst 1,8 mia., svarende til 26 % af forbruget i landet
som helhed. Det indikerer, at attraktionerne på Jyllands Østkyst ikke udnytter deres potentiale fuldt ud.
▶ Kulturtilbud året rundt: De mange byer sikrer kulturtilbud året rundt,
som kan forlænge turismesæsonen. Det kræver dog fokus på kommercielle aktiviteter og høj kvalitet i både produkt og service. Kulturtilbuddene kan fungere som trækplastre for både nationale og internationale gæster og dermed øge omsætningen til gavn for lokalsamfund,
turismeerhverv og kulturaktører. Samtidig kan stærke samarbejder og
målrettede investeringer styrke synlighed, lokal stolthed og langsigtet
værdiskabelse mellem kultur, lokalsamfund og turisme.
ZOO
ZOO
ZOO
ZOO
ZOO
ZOO
ZOO
ZOO
ZOO
Attraktion
Museum
Zoologiskhave
Dark Sky
Domkirke
Industrikultur
Slotte og herregårde
UNESCO Verdensarv
UNESCO Verdensarv, tentativliste
UNESCO Creative City
UNESCO Learning City
UNESCO Immateriel kulturarv
Musikfestival
Michelin restaurant
Attraktioner og museer med over 200.000 besøgende årligt.
Illustration Kultur og attraktioner
Udviklingsplan Jyllands Østkyst Syd | 29