UDVIKLINGSPLAN_SYD - Flipbook - Page 104
TILTAG 5.1
ØGET KAPACITET OG BEDRE UDNYTTELSE
Jyllands Østkyst Syd har brug for ny overnatningskapacitet. Området har
på Als fået ny kapacitet og et stærkt fyrtårn i forbindelse med Nordborg
Resort, men mere skal tilføjes for at nå de nationale målsætninger. Store resorts tager mange år at planlægge og udvikle, så det er afgørende,
at planlægning sker med langsigtede mål for øje. Det kræver betydelige
offentlige investeringer, hvad angår både tid og penge. Gevinsten er tilsvarende stor i form af flere hundrede arbejdspladser, stærk branding af et
område, overlevelse for detailhandlen og dermed bidrag til lokalområdet.
Konceptet ”resort” forbindes ofte med talrige ensartede huse i lange rækker på et større areal, men også færre enheder i sammenhæng kan give
de driftsmæssige fordele. Med nænsom og strategisk placering i landskabet og i respektfuld dialog med lokal byggeskik og lokalbefolkningen kan
et resort være et værdifuldt bidrag til området og skabe lokale arbejdspladser og bosætning, og det kan være med til at tegne fremtiden for en
landsby eller et havneområde.
Campingpladserne udgør fortsat en central del af overnatningskapaciteten på Jyllands Østkyst Syd og spiller en vigtig rolle i den samlede turismestruktur. Mange campingpladser står over for et generationsskifte, og der
er behov for investeringer i kvalitet, differentiering og nye overnatningstilbud for at imødekomme efterspørgslen og for at kunne levere et helårsprodukt og sprede turismen over flere måneder. En strategisk udvikling
af campingpladserne kan samtidig bidrage til en bedre sæsonfordeling.
Udvidelse af eksisterende kapacitet af alle typer bør prioriteres, idet det
ofte vil være mindre omkostningstungt at øge den eksisterende overnatningskapacitet end at etablere overnatning i nybyggeri, men i særlig grad
104 | Udviklingsplan Jyllands Østkyst Syd
fordi mange mindre steder har brug for udvidelser for at være økonomisk
bæredygtige og for at skabe mulighed for fortsat fremdrift i forbindelse
med generationsskifte. Alternativet kan være lukning og dermed mindre
kapacitet på markedet, hvor der snarere er brug for mere kapacitet..
Hoteller styrker bymidter, fordi hotelgæster har højt forbrug i lokale forretninger og spisesteder. Hotellerne er grundstammen i erhvervsturismen,
der er vigtig for mange områder i denne geografi. Moderne hotelkapacitet
er et forretningsområde i sig selv, men også en understøttelse af de lokale
virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der har brug for at indlogere
gæster lokalt. Det er en vanskelig og langsigtet opgave at undersøge og
tiltrække hotelinvesteringer, men udbyttet ved realisering er tilsvarende
høj.
Geografien er med god infrastruktur, stærk gastronomi, unikke kulturtilbud og de levende bymidter meget attraktiv for autocampergæster. At
skabe nye faciliteter for denne kundegruppe er også en måde at øge kapaciteten på og kan tilknyttes eksisterende idrætsanlæg eller campingpladser. Havneområder har historisk været populære faciliteter for denne type gæster og er idelle i forhold til at dobbeltudnytte pladsen, hvor
havnearealer kan bruges til bådoplag om vinteren og autocampere om
sommeren.
Havnene kan også i mindre omfang spille en rolle i forbindelse med overnatning på vandet. Det er mere tilgængeligt i denne geografi end i vestvendte havne, og overnatning i husbåde eller flydende hoteller er attraktive for et købestærkt publikum.